Fürstin Weihe nu 6 år gammel viser flotte takter for fremtidens ridning.Klik på billedet og se Fürstin Weihe under rytter til mellemrunden til 4 års championatet.Fürstin Weihe blev erhvervet som føl på AOS auktionen i Ankum Tyskland. Hun er trukket som embryo transfer, og deltog i auktionen med både sin mor Weihegold og sin rugemor.
Moderen Weihegold OLD var årets hoppe i Oldenburger Verband, blev nr. 3 i bundeschampionatet for 5 års heste, samt var finalist ved UVM samme år. Weihegold OLD var i 2013 suveræn vinder af Nurnberger Burgpokal og i 2014 Louisdor Preis. I 2015 har hun suverænt vundet grand prix og grand prix special på internationalt niveau. I 2016 vandt hun individuelt sølv til OL i RIO, samt guld for hold under Isabell Werth.
Vi havde tidligere haft lejlighed til at se Fûrstin Weihe hos opdrætteren Christine Ans-Krogmann. Hun havde kort forinden deltaget i det tyske følchampionat i Lienen.
Fürstin Weihe har udviklet sig til en særdeles højbenet, betydelig og meget udtryksfuld hoppe med 3 fremragende gangarter og en ridelighed helt i særklasse.
Hun blev i begyndelsen af 2012 sat i arbejde hos vores tyske samarbejdspartner Johannes Westendarp. Her udviste hun stor gålyst og samarbejdsvilje.
Fürstin Weihe gennemførte en særdeles god rideprøve og har gjort et fremragende indtryk med sin flotte type, store ridelighed samt 3 gangarter hvor særligt traven er helt i verdensklasse.
Hun deltog i eliteskuet 2012 i Rastede og blev her præmieret i Brilliantringen med en placering som nr. 1d.
Hendes første føl Damiana e. Damon Hill så dagens lys den 23. februar og har indtaget alles hjerter. Damiana er præmieret i Oldenburg Verband samt udtaget til elitefølauktion i Vectha. Hun er blevet her på stutteriet og indgår i vores avlsbesætning. Hun har i dag status som elitehoppe, og hendes datter HP Grace (Grey Flannel) var 2. reservesieger til eliteskuet i Rastede.
I 2014 skænkede hun os et vidunderligt sort hingsteføl med 4 sokker og stjerne. Ham har vi givet navnet Damian. Dette hingsteføl er af en helt enestående type og blev af Oldenburg Verband tildelt prædikatet "hengstanwerter". Han er uden sammenligning det bedste føl, der nogensinde er født her på stutteriet og vi har enorme forventninger til hans fremtid.
I 2017 blev denne fremragende Damon Hill søn kåret som præmiehingst og reservesiger i det tyske Oldenburg Verband. Damon Gold som han hedder aflagde efterfølgende en meget fornem 14 dages test i tyske Adelheidsdorf hvor han endte som nr. 2 med et dressurresultat på 8,25.
Fra slutningen af 2014 er Fürstin Weihe sat i ridning og hun indfrier alle de drømme og forventninger vi har haft. Hun går fra sejr til sejr på L niveau med procenter op til knap 77.
Hun vandt overlegent Københavnsmesterskabet i sommeren 2015 og blev kvalificeret til mellemrunden i 6 års championatet på M niveau.
Fürstin Weihe fik i 2017 hoppeføllet HP Tiffany Gold efter Totilas. Hun er solgt til stald Magic i Billund.
I 2022 har vi fået hoppeføllet HP Isabella (Ibiza)
I 2023 har hun fået hingsteføllet HP Kadinski efter Kjento.
I 2025 venter hun 2 føl via embryo transfer med Escamillo.